Hvordan sikrer vi rent drikkevand til fremtidens København? Det spørgsmål arbejdede 40 skoleelever med til Science Day 2026 ved HOFOR’s skoletjeneste ENERGI & VAND.
Science Day er et nationalt initiativ fra Naturvidenskabernes Hus, hvor elever over hele landet besøger virksomheder og organisationer for at opleve, hvordan STEM-fagene – naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik – anvendes i praksis.
Hos HOFORs skoletjeneste ENERGI & VAND arbejdede eleverne med nogle af de udfordringer, som Københavns drikkevandsforsyning står overfor. De eksperimenterede med at blødgøre hårdt vand, brugte robotteknologi til at undersøge, hvordan vandrør kan monitoreres, og diskuterede dilemmaer om fremtidens drikkevand.
HOFORs områdechef for kommunikation, Jonas Bjørn Jensen, bød eleverne velkommen og satte samtidig fokus på forsyning som arbejdsområde:
”Der er stortset ingen uddannelsesretning i Danmark, som ikke er repræsenteret i HOFOR – men allerflest er der jo af de folk, som går rundt og sørger for at vores vand- og varmesystem fungerer. Det er ikke sikkert, at alle her skal arbejde med vand og energi i fremtiden, men nu får I muligheden for at se hvad det er, hvad det kan, og hvordan man kan bruge sit hoved til at løse nogle af de her kæmpestore udfordringer.”
Hos ENERGI & VAND er indsatsen ved Science Day ikke enkeltstående – Vi bidrager hver dag til at styrke STEM-fagene med forsyningen i centrum som HOFORs skoletjeneste og et eksternt læringsmiljø i Københavns kommune. Her bruger eleverne både hoved og hænder til at arbejde med hvordan forsyninger kan være med til at løse vores store samfundsudfordringer som grøn omstilling, klimatilpasning og fremtidens grundvandsforurening.