For Showroomet ’Den Bæredygtige By’ blev 2024 et rekordår hvor over 1800 unge og voksne besøgte ENERGI & VAND.
Formålene med besøgene spændte bredt. Fra at opleve fremtidens elektrificerede energisystem, til at høre nyt fra klimasikringsområdet til hvordan Københavnsområdet håndterer fremtidens drikkevand. Alt sammen viden og indtryk som Showroomets interaktive touchvægge og modeller byder på.
Igen i 2024 havde vi fornøjelsen af at kunne byde et bredt publikum velkommen. Fra danske ministerier, styrelser, forsyninger, universiteter og gymnasier til internationale studerende og politiske delegationer fra hele verden
I 2025 er vores ambitioner om høj faglig formidling ikke blevet mindre. Vi er allerede kommet godt fra start i det nye år, og har hilst de første faggrupper velkommen. Derudover sker der store ting i 2025, som vi glæder os til at inkludere i Showroomet. Københavns Kommune kommer med deres længe ventede Klimaplan 2035, og HOFOR løfter sløret for deres næste hvidbøger, som sammen med hvidbogen om Klimasikring, kommer til at definere Hovedstadsområdet i mange år fremover.
Tak til alle som besøgte ENERGI & VAND i 2024, det var en sand fornøjelse. Og særligt tak til Showroomets koordinatorer som fik 2024 til at ske.