Kom til Åbent Hus på ENERGI & VAND og oplev forsyningens verden åbne sig for børn, unge og voksne. Dig og din familie har nu en unik mulighed for at lege og lære, når vi åbner vores interaktive læringsrum op til en dag fyldt med sjove aktiviteter.
ENERGI & VAND åbner dørene op for børn, unge og voksne, til en dag hvor vi går på opdagelse i forsyningens verden og den bæredygtige by. Du kan bl.a. bygge din egen sejlbåd og sætte sejl / spille vindfodbold med dine venner / møde vandhelten og vandskurken / sejle på Damhussøen / klappe krebs / kravle igennem et stort toilet og ned i kloakken.
Derudover kan du også opleve showroomet Den bæredygtige By / redde byen fra skybrud og meget mere..!
Så tag dine børn, bedsteforældre, moster, onkel eller venner under armen og kom forbi ENERGI & VAND til en sjov, lærerig og anderledes dag. Vi glæder os til at se jer!
Det vil være muligt at varme en pandekage på solparabol – men medbring gerne madpakke til frokost.
Dato. 9. maj 2026
Tidspunkt: kl. 11-16
Adresse: Roskildevej 213, 2500 Valby
Pris: gratis
