Fra ild til smartphones: Hvad kan vi lære af teknologiens storslåede historie?

Film om teknologidannelse i E&V's Showroom

Film om teknologidannelse i E&V's Showroom

”Ild. Et af vores tidligste eksempler på teknologi. Den gjorde det muligt for os at tæmme lys og varme. Den formede den første kultur, hvor mennesker kunne samles og fortælle historier”.

Sådan lyder det i starten af E&V’s nye film om teknologidannelse, hvorefter flammer slikker sig op af Showroomets 180˚ store skærmvæg.

Herefter følger en storartet fortælling om teknologiens indvirkning på samfundet fra det gamle Romerriges viadukter til munkenes rolle som teknologibærere, til den industrielle revolutions effektivisering. Slutteligt giver filmen et kig ind i den virkelighed vi nu lever i, hvor velstand og udvikling sker på bekostning af naturen – men også et kig på den fremtid vi har muligheden for at skabe, med en ny balance mellem menneske, natur og teknologi.

Teknologidannelse har gennem flere år været et fokusområde på E&V sammen med et fokus på databaseret historiefortælling og grønne Makerspace-kompetencer.

E&V har flere værksteder inden for energi, vand og klimatilpasning dedikeret til at åbne teknologidannelsen op for alle folkeskoletrin. Det gør vi, for at tage ved lære af den verden der var engang, og for at blive klogere på den verden vi har i dag.

Med det som udgangspunkt, har vi mulighed for at yde indflydelse på vores fælles fremtid.

Filmen om teknologidannelse vil i første omgang danne ramme for et helt lærerkursus i teknologidannelse som pt. er under udvikling på E&V. Første udkast til lærerkurset kommer til at blive afprøvet efter sommerferien i samarbejde med CFU Absalon.

Fotocredit: WindEurope

ENERGI & VAND