ENERGI & VAND søger naturfaglige formidlere.

Er du universitets- eller lærerstuderende med en naturvidenskabelig profil? Brænder du for at formidle om vigtige emner som vand-, energiforsyning, klima og klimatilpasning? Er du vild med praktisk hands-on-undervisning og søger et fleksibelt, spændende og studierelevant job?

Vi søger lige nu naturfaglige formidlere til vores undervisningsforløb om energi, vand, klima og klimatilpasning.

Som formidler i ENERGI&VANDs science center får du mulighed for at formidle naturvidenskabens mysterier. Du får testet din faglige viden i praksis, inden for emner som vand, miljø, energi og klima på både indendørs- og udendørsforløb. Du får mulighed for at undervise hovedstadsområdets skoleelever hands-on med interaktive modeller i unikke læringsrum, og give eleverne en anderledes og spændende undervisning. Du bliver en del af vores formidlerteam sammen med andre unge, der brænder for naturvidenskab.

I Energi og Vands science center underviser vi folkeskoleklasser i energi- og vandforsyning i fortid, nutid og fremtid, altid set i et bæredygtighedsperspektiv. Skoler fra København, Rødovre, Albertslund, Hvidovre, Dragør, Herlev, Vallensbæk og Brøndby besøger ENERGI&VAND på dagsbasis, for at deltage i et af vores mange undervisningsforløb. Energi og Vands vandhelte og det mobile science center formidler ude på skolerne.

Science centeret er en del af ENERGI&VAND – Greater Copenhagen Living Lab, som desuden består af showroom og videncenter for den bæredygtige by. ENERGI&VAND – Greater Copenhagen Living Lab er et samarbejde mellem HOFOR og Københavns Kommune. Studiejobbet vil hovedsageligt være i science centeret, men der kan forekomme opgaver i de andre dele af Energi og Vand. Som medarbejder i ENERGI&VAND bliver du ansat i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi tilbyder

  • udvidelse af din faglige horisont inden for vand, energi, klima og klimatilpasning
  • praktisk erfaring inden for naturvidenskabelig- og tværfaglig formidling
  • en anderledes og innovativ arbejdsplads i konstant udvikling
  • mange forskelligartede opgaver
  • et team af engagerede formidlere med bred interesse for naturvidenskab

Om dig

  • Du læser på en videregående naturvidenskabelig uddannelse fx med fokus på fysik, geografi, biologi, naturresurser, miljøteknologi, klima, energiforsyning, vandforsyning, klimatilpasning eller er lærerstuderende med naturvidenskabelige fag.
  • Du brænder for at videregive din fascination af naturfaglige mysterier, og du er i besiddelse af lysten til at formidle og evnen til at fange børnenes opmærksomhed.
  • Du er positiv, god til at samarbejde og frisk på at medvirke i alle faser af formidlingen og evt. udviklingen heraf.
  • Du har minimum to år tilbage af dit studie.
  • Du har lyst til og mulighed for at undervise en-to formiddage om ugen og nogle gange også eftermiddage.

Har du minimum to år tilbage på studiet og søger et fleksibelt, spændende og studierelevant job? Så send os en ansøgning via linket.
Ansøgningsfristen er d. 25. januar 2024

https://www.kk.dk/ledigestillinger/engagerede-studentermedhjaelpere-med-lyst-til-naturfaglig-formidling-til-fleksibelt-studiejob-hos-energi-og-vand

ENERGI & VAND