Designstuderende fra Norge bidrager til showroom udstilling

Hele denne uge har vi besøg af en gruppe masterstuderende fra Arkitekt- og Designhøjskolen i Oslo (AHO), der er på studietur i København for at arbejde casebaseret med udviklingen af den nye showroom udstilling på ENERGI & VAND.  De studerende arbejder ugen igennem med målgruppeoplevelsen i den nye udstilling igennem at skabe User Stories, målgruppeanalyser og oplevelsesdesign, der skal give et samlet billede af showroomets service til brugerne. De afprøver forskellige tilgange til designprocesser, kreative metoder og konceptudvikling af på skitser og modeller af showroomet, blandet med interviews og workshops med personalet på ENERGI & VAND.

Fredag skal de studerende give deres bud på et service design med fire funktioner; nemlig hvordan showroomet skal servicere hhv. uddannelse, inspiration, networking og vidensdeling på ekspertniveau af vores diverse målgrupper til udstillingen om den bæredygtige by.

På ENERGI & VAND er vi utroligt glade for de studerendes bidrag til den nye udstilling om den bæredygtige by, og ser frem til at realisere en udstilling med et service design der matcher ENERGI & VANDs mange målgrupper. Udstillingen skal forventeligt realiseres frem mod 2020, så følg med her på siden for løbende info.

Du kan læse mere om AHO her: https://aho.no/

ENERGI & VAND