ENERGI & VAND - Greater Copenhagen Living Lab

Vores vision er at skabe bæredygtige byer gennem pædagogiske virkemidler

Vores mission er at levere levende, faktuel og relevant uddannelse, showcasing, inddragelse og vidensdeling om bæredygtige byløsninger ift. klima og klimatilpasning, energi- og vandforsyning samt FN’s verdensmål.

ENERGI & VAND rummer et Science Center, et Showroom, et Videnscenter og et Collaboratorium.

ENERGI & VAND er et samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR.
Find kontaktoplysninger for ENERGI & VAND her.


ENERGI & VAND's Science Center

Tilbyder undervisningsforløb for alle klassetrin inden for temaerne energi- og vandforsyning, klima og klimatilpasning i fortid, nutid og fremtid, altid set i et bæredygtighedsperspektiv.

Science Centrets tilbud er gratis for folkeskoler i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Vi byder også privatskoler, skoler fra andre kommuner og voksengrupper velkommen på ENERGI & VAND.

Læs mere om booking her.

Til daglig er ENERGI & VAND's Science Center åbent for skoleklasser. Flere gange årligt holder vi desuden Åbent Hus-arrangementer for alle.


ENERGI & VAND's Showroom

Showroomet 'Den Bæredygtige By' er et udstillingsvindue for bæredygtige byløsninger og giver en pædagogisk og visionær fortælling om hovedstadsområdets transformation til en bæredygtig by.

Målgruppen for Showroomets interaktive udstilling er HOFORs samarbejdspartnere, fagfolk fra ind- og udland, borgergrupper, uddannelsesinstitutioner i Storkøbenhavn samt andre organisationer som ønsker at få viden om bl.a. Københavns klimaplan og HOFORs forsyningsløsninger.

Oplev en 180-graders film, interaktive touchvægge, 3D-modeller og foredrag og vælg mellem rundvisninger med temaerne 'energi og CO2-neutralitet', 'HOFOR og bæredygtige byer', 'vand, spildevand og klimatilpasning' og 'FN's verdensmål for den bæredygtige by og forsyning'.

Læs mere og book rundvisning ved at klikke her


ENERGI & VAND's Collaboratorium

Er en møde- og dialogplatform, hvor borgere, forsyningsselskaber, videns- og uddannelsesinstitutioner og en række andre aktører kan mødes for at samudvikle og vidensdele om klimatilpasningstiltag i den tætte by og uddannelsespartnerskaber.


ENERGI & VAND's Videnscenter

Fungerer som et levende laboratorium for uddannelse i FN’s verdensmål på forsyningsområdet, klimatilpasning i den tætte by samt uddannelses- og formidlingspartnerskaber.

ENERGI & VAND samarbejder med skoler, forskere, forsyningsselskaber, politikere, embedsmænd, NGO’er og borgere om at indsamle viden og løse komplekse problemstillinger.

ENERGI & VAND