Showcasing af dansk klimatilpasning – indvielse af CALL Copenhagen en succes

Indvielse af Damhusengens Skole
22.05.2017 16:32
Sommerferieforløb for fritidshjem
11.08.2017 12:30

Showcasing af dansk klimatilpasning – indvielse af CALL Copenhagen en succes

I dag åbnede hovedstadsregionens nye center for klimateknologi og skybrudsløsninger. Centret, der hedder CALL Copenhagen, bliver en central indgang for udlandets store interesse for at købe de danske klimaløsninger, som er førende på verdensplan. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og Københavns miljøborgmester Morten Kabell stod for indvielsen sammen med HOFOR, Hovedstadsregionens Forsyningsselskab.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og Københavns miljøborgmester Morten Kabell ser på skybrud og klimatilpasningsløsninger i ENERGI & VANDS klimatilpassede mini-by.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell indviede den 30. maj 2017 et nyt innovativt videns- og forretningscenter: CALL Copenhagen. CALL Copenhagen er Hovedstadsregionens nye spydspids til fremme af regional klimasikring, showcasing af helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger og eksport af grønne byløsninger. CALL Copenhagen har til huse på ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living  Lab og benytter vores unikke  klimatilpassede mini-by til at showcase klimatilpasningsløsninger.

”København har et meget stærkt klimabrand ude i verden. Millionbyer som New York og Washington kan jo se, at vores løsninger virker i praksis. Og de åbner sig for de virksomheder, der har hjulpet med at udvikle vores løsninger, hvis vi som by og region baner vejen”, sagde Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell.

Klimatilpasning i praksis

CALL Copenhagens leder Ole Larsen fortæller om klimatilpasning af Harrestrup Å.

CALL Copenhagens leder Ole Larsen fortæller om klimatilpasning af Harrestrup Å.

Det var netop showcasing af regionale klimatilpasningsløsninger i praksis, der var i fokus til indvielsen på ENERGI & VAND.  Sophie Hæstorp Andersen og Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell markerede indvielsen ved pludselig at tænde for skybruddet fra to kæmpe ’skyer’. Vandmasserne fossede af sted udover ENERGI & VANDs klimatilpassede mini-by: klimatilpassede huse håndterere regnvandet med skybrudsventil, højtvandslukke og faskiner. Vejbaner forvandledes til skybrudsboulevarder og skaterparker til vandbassiner, og skybrudsvand nedsivede med lynets hast gennem permeabel asfalt og fliser.

Her kunne de mange fremmødte partnere, virksomheder og organisationer for alvor opleve test og showcasing af danske klimatilpasningsteknologier under forskellige vejrsituationer. Blandt deltagerne kan nævnes Spectrofly, Plastmo, NCC, IBF, Skandinavisk Byggeplast, Urban Water, Orbicon, HOFOR, Vandvender, Envidan, Furuno, Amphi Consult, Klikovand, Vand i Byer, Quercus, Fshore Technology, Informetics, Leapcraft, Deltafix, Rørcentret, Scalgo, Dansand, DHI, State of Green, Gemeinschaft, KU Life og dannozzle.

ENERGI & VAND som showcase

Leder af CALL Copenhagen Ole Larsen byder velkommen.

Leder af CALL Copenhagen Ole Larsen byder velkommen.

CALL Copenhagen vil fremover både bidrage til en klimaberedt region og understøtte grøn eksport gennem et videnscenter og et forretningscenter. Og placeringen på ENERGI & VAND er ikke tilfældig: showcasen med skybrud over den klimatilpassede by kan fortælle en visuel og vigtig historie om, hvorfor CALL Copenhagen er etableret. Derudover kan partnere, virksomheder og organisationer få demonstreret den nyeste danske know-how og teknologi inden for klimatilpasning.

ENERGI & VANDs formål er, gennem partnerskaber, at bygge bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, inddragelse, formidling og forskning inden for bæredygtig energi- og vandforsyning samt klima og klimatilpasning.  Med etableringen af CALL Copenhagen vil ENERGI & VAND med sine videnscenteraktiviteter fremadrettet kunne hjælpe med at bygge bro til den bæredygtige by mellem forsyning, kommune, borgere, fagfolk, kunder og leverandører.