Mobile Science Center

2013-09-24 12.47.55Mobile Science Center har i efteråret besøgt elever og skoler i ikke mindre end otte kommuner. Elever fra Herlev, Brøndby, Vallensbæk, Hvidovre, Rødovre og Værløse har i løbet af september og oktober taget turen igennem kæmpetoilettet og lært om skybrud og klimatilpasning i hovedstadsområdet.

På vores store skybrudsmodel har elever lært om hvordan fremtidens skybrud i hovedstadsområdet vil ramme forskelligt, afhængigt af hvor du bor henne og hvordan kloaksystemet ser ud i dit lokalområde. I det klimatilpassede hus lærte eleverne om hvilke løsninger vi selv kan lave derhjemme, for at undgå vand i kælderen.

Mobile Science Center deltog desuden til Dansk Naturvidenskabsfestival på Islands Brygge, og var en del af fortællingen om Den levende Havn, sammen med Afdelingen for Bæredygtig Udvikling. Her var hele havnekajen omdannet til undervisningslokale, hvor elever kunne lære om livet i havnen og få fortællingen om kloakkernes indflydelse på vandmiljøet bl.a. under skybrud.

Alt i alt har Mobile Science Center haft over 4.000 besøgende i år, og vi ser frem til endnu et godt besøgsår i 2016.

Læs om Mobile Science Centers besøg i Hvidovre i uge 39 her . Læs som PDF her.