Forskningens Døgn

Klimatilpasnings-containeren på Rådhuspladsen til Forskningens Døgn

Klimatilpasnings-containeren på Rådhuspladsen

Mobile Science Center er for alvor blevet populært blandt både de københavnske folkeskoler og i HOFORs ejerkommuner. Det har været et travlt forår, hvor aktiviteterne i de to blå mobile containere har bragt smilet frem på læben hos over 2000 elever.

Mobile Science Center på Forskningens Døgn

På Forskningens Døgn kunne man opleve Mobile Science Center  på både Rådhuspladsen og Vor Frue Plads. Både den 23. og 24. april kunne elever fra hele hovedstadsområdet kravle igennem kæmpe-toilettet og undersøge kloakken, quizze om klimaviden og gå på opdagelse i det klimatilpassede hus. Over 1600 elever besøgte Mobile Science Center til Forskningens Døgn.

Herstedlund Skole får besøg

Hele skolegården summede af liv, da elever fra Herstedlund Skole i Albertslund kunne opleve Mobile Science Center i hele uge 19. Ivrige elever fra hele mellemtrinnet, i alt 12 klasser, fik mulighed for at opleve Mobile Science Centers undervisningstilbud, og eleverne fik en god og lærerig dag med sig hjem.

Læs om besøget på Herstedlund Skole i Albertslundposten her.

Ny vandsparestation testet på Lundehusskolen

Skybrudsmodellen fortæller om hovedstadsområdets klimatilpasnings-udfordringer

Skybrudsmodellen fortæller om hovedstadsområdets klimatilpasnings-udfordringer

I samarbejde med HOFOR, har Mobile Science Center nu udvidet sit undervisningstilbud med en interaktiv station om vandbesparelser. Da Mobile Science Center besøgte Lundehusskolen i Emdrup i uge 21, fik elever fra hele 16 klasser mulighed for at afprøve den nye station, der består af et badeværelse, hvor eleverne kan opleve både de vandkrævende og vandbesparende løsninger i hjemmet, og blive klogere på hvad de selv kan gøre for at spare på vandet.