Bæredygtig energi- og vandforsyning i fremtiden – fællesfaglige forløb på ENERGI & VAND

ENERGI & VAND til international Living Lab-konference i Amsterdam
07.06.2016 13:10
Over 40 grupper har besøgt HOFOR Showroom i år
07.11.2016 11:35

Bæredygtig energi- og vandforsyning i fremtiden – fællesfaglige forløb på ENERGI & VAND

Folkeskolens udskolingsklasser står overfor en kæmpe udfordring på det naturfaglige område – de skal ved slutningen af skoleåret 2016/17 for første gang op til Fællesfaglig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne skal her demonstrere at de mestrer naturfaglige kompetencer i forhold til undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Eleverne skal gennem de tre udskolingsår arbejde med minimum seks fællesfaglige forløb, hvoraf fire af dem skal være fra en liste bestemt af Undervisningsministeriet.   To af disse er ’Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer’ og ’ Bæredygtig Energiforsyning på lokalt og globalt plan’. Med ENERGI & VAND´s faglige fokus på Energi- & Vandforsyning, Klima- & Klimatilpasning er disse to fællesfaglige forløb lige til højrebenet, og det blev allerede i slutningen af 2015 besluttet at ENERGI & VAND skal kunne supportere skolerne i at gennemføre disse forløb fra starten af 2017.

 

Science Centeret på ENERGI & VAND har derfor i løbet af 2016 sammen med bl.a. Lundehusskolen udviklet pilotforløb og testet nye stationer og forløb inden for begge temaer, og vil fra starten af det nye år kunne tilbyde support forløbene.

ENERGI & VAND vil kunne supportere på tre forskellige niveauer:

Skole/lærerniveau: Der udbydes inspirationskurser og temaarrangementer om hvordan skolen/lærere kan arbejde med fællesfaglige forløb inden for ENERGI & VANDs fagområder.

Klasseniveau: Der udbydes eksemplariske faglige undervisningsforløb for 7.-9. klasse under de fællesfaglige områder ‘Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer’ og ’Bæredygtig Energiforsyning på lokalt og globalt plan’.  Disse faglige forløb er opbygget omkring ENERGI & VANDs hands on didaktik, brug af interaktive modeller i specielt designede læringsrum, og med fokus på at det er eleverne selv der opstiller problemstillinger, eksperimenter og modellerer. Det er målet at flere af disse faglige forløb kan sættes sammen så de giver en bred indføring i de to fællesfaglige områder. Klasseforløbene på ENERGI & VAND – science center anbefales enten som inspiration til de fællesfaglige forløb eller som hjælp til at få indkredset/fagligt kvalificeret de problemstillinger eleverne har valgt at arbejde med.

Elevniveau: Elever som skal til afgangsprøve i de fællesfaglige områder ‘Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer’ og ’Bæredygtig Energiforsyning på lokalt og globalt plan’ vil i perioden 1. april  – 15.  maj kunne blive supporteret og benytte ENERGI & VANDs modeller og udstyr i forbindelse med deres forberedelser, såfremt det er relevant ift at belyse elevens problemstilling.

Fra 2017 kommer bæredygtig energi- og vandforsyning til at fylde endnu mere på ENERGI & VAND.